Fonde & donationer
![]() |
||||
| HOME-START Familiekontakt Danmark er en ny organisation, og har brug for både den økonomi og anerkendelse, som fondsmidler og donationer betyder. HOME-START bestræber sig på at opbygge en organisation, hvor vi udnytter alle ressourcer - økonomiske og menneskelige - bedst, og mest muligt. Vi har både centralt og lokalt en enkel administration. Derfor vil de penge, som Home-Start får foræret eller bevilget, altid betyde, at flere familier får bedre hjælp. Bidrag vil blive brugt til at udbrede det frivillige arbejde i de områder, hvor der er flest henvendelser fra - lige nu Fyn og København. Der findes afdelinger i Thy, Århus, Holbæk, på Lolland- Falster og i København, som lige er startet. Vi gør det muligt for småbørnsforældre at få et godt hverdagsliv og dermed skabe grobund for nye stærke generationer. Den måde, vi arbejder på, betyder, at vi sætter en vedvarende energi igang, således at de forældre, som får støtte, selv kan blive frivillige når deres børn er blevet større og de har tid og kræfter. Det synes vi er en rigtig god måde at bruge erfaringen på. Og vi tror på, at familier sammen dermed bidrager til at skabe et stærkt vækstlag i samfundet. Vi er de eneste, som yder denne form for støtte i Danmark. Vi arbejder landsdækkende og har henvendelser fra familier og frivillige overalt i landet. Det koster ca. 2000 kr. om måneden at støtte en familie. Støtten er stærkt efterspurgt. Siden etableringen i 2006 har omkring 80 familier fået støtte, og lige så mange ønsker sig en familieven. |
|
|||


